Referat - Bestyrelsen - August - 2024
Bestyrelsesmøde HØRNING IF FODBOLD
12. august 2024
REFERAT
Til stede:
John B. Nyholm
René Kühl
Mark Jensen
Nicolai Graven
Sebastian Køjner
Fraværende:
Michael Sørensen
Dagsorden:
Pkt. 1: Godkendelse af referat
- Referatet er godkendt
Pkt. 2: Valg af referent
- Nicolai er valgt
Pkt. 3: Opfølgning på opgaver
- Vi skal have styr på sponsorskilte ved bane 1. John holder møde med Henrik vedr. skilte fra Herning, som ikke er sat i produktion endnu. Derudover undersøger Rene muligheden for etablering noget tilsvarende den gamle tribune.
Vores primære hovedopgave i den kommende tid ligger i at planlægge hjemmekampsdag i næste måned. Vi skal have fyldt egen vogn op med sodavand, slik, kaffe og chips. Mark og John kontakter Rune ift. øl og pølser.
Pkt. 4: Økonomi v. René
- Der skal følges op på ikke betalte sponsorater. René har bedt Henrik om at komme med en liste over firmaer og kontaktpersoner, så vi kan få kontaktet disse.
En nedgang fra 624.000 til 577.000 i kontingentkroner – det er stadig ikke alle, der har fået betalt, så der mangler stadig nogle penge. Vi ser højest sandsynligt ind i en nedgang fra sidst.
Pkt. 5: Status på ungdomsafdelingen v. Michael
- Michael er fraværende, men har givet bestyrelsesmedlemmerne en opdatering på ungdomsafdelingen (se Basecamp)
Pkt. 6: Status på seniorafdelingen v. Mark, Nicolai og Sebastian
- Fin opstart inden Smukfest, hvor vi var 16-17 spillere til de to første træninger, men mange har været fraværende på grund af ferie.
- Mark har været i kontakt med Rune med henblik på at kunne opstille grill og fadølsanlæg, så det skaber en fed kulisse omkring seniorkampene i Hørning. Rune har indvilliget i at stille bemanding, grill osv. Til rådighed. Mark og Nicolai undersøger datoer og kontakter Rune.
- Trupperne er meget smalle, og vi ser ind i en sæson, hvor vi både spiller flere kampe (som følge af oprykning) + ikke længere kan genbruge 3 spillere fra det bedste hold (fordi vi ikke længere spiller serie 5). Vi arbejder på løsninger, og der kommer heldigvis en del af prøvetræning både tirsdag og torsdag, som vi håber at kunne lokke til at spille i klubben. Derudover skal vi styrke forholdet endnu mere med U19-drengene, som skal op at spille senior senest til sommer. Vi har allerede brugt en del af spillerne som følge af den smalle trup sidste sæson, men i år skal det styrkes endnu mere, så de er helt klar til at indtræde i en seniortrup til sommer.
Pkt. 7: Aktiviteter: Status
- Evaluering af DBU fodboldskolen inkl. økonomi.
192 spillere og 30 på venteliste. Stor succes og det fungerede rigtig godt. Spændet mellem den dårligste og den bedste på et hold er meget stort, og kvaliteten af øvelser falder heraf. Det har været svært at skaffe trænere, og det er naturligt ift. første uge af ferie. Senior vil undersøge om det vil være tiltrækkende for de studerende på seniorafdelingen, da det er lønnet. Rene tager fat i de tidligere trænere (seneste i uge 43). Vi vedtager at der også næste år skal være DBU Fodboldskole på Hørnings baner. - Hjemmekampsdag
Rene har fået DBU til at fastlægge så mange hjemmekampe som muligt den 21. september. Der er stadig nogle hold, hvis puljer ikke er offentliggjort endnu, men vi afventer. Vi skal have kontakt til Rune, der skal sælge øl og pølser. Sodavand, kage og kaffe tager vi os selv af. Mark, Nicolai og Sebastian tager sig af at skaffe hoppeborg. - Awardshow (Børn, ungdom og senior?)
Awardshow var en succes sidste år, selvom der dog er plads til forbedringer. Sidst diskuterede det at lave noget for de yngste (U6-U11), mens der vil foregå awardshow for ungdommen hen ad eftermiddagen (U12-U19).
Diskuterer kort om mulighed for at seniorafdelingen også skal deltage, da flere spillere gav udtryk for et ønske om netop dette sidste år.
Som noteret i sidste referat, inddeler vi opgaver således: John og Henrik står hovedsageligt for awardshowet, mens Rene, Mark, Nicolai og Sebastian står for at arrangere sammenkomsten for de yngste årgange. Vi har endnu ikke en dato, da vi afventer Hørning Håndbolds haltider. - Julecup
Vi åbner op for hold fra U6 og til og med U14, men siger U15 og op til U19 fra. De yngste melder sig ikke til, mens U19 melder sig til i herresenior. Det giver plads til A, B og C rækker. Derudover åbner vi også op for damesenior og herresenior. Der købes medaljer til alle, mens der er en holdpokal til vinderholdet. Vi vil sætte kaffebord op mellem de to haller, hvor der kan være tombola. Vi skal skaffe sponsorgaver, og for at styrke forholdet endnu mere til de lokale butikker, vil vi tage fat i dem. John kontakter Kjeld T. ift. hjælp til dette. - Se forslag til Frivillighedsplan (ikke komplet)
Vi tager et kig på Johns frivillighedsplan, som er en oversigt over alle de ting i løbet af året. John tager kontakt til Rikke, der tidligere har nævnt interesse for bestyrelsen, og hører, om hun kunne være interesseret i det.
Som nævnt i referatet fra sidst, vil vi arbejde ud efter noget-for-noget-princippet, hvor man kan yde et stykke arbejde for at komme beregningsfrit med til et stævne, men hvis man ikke stiller med frivillige, skal man betale.
Eventuelt
- Alexander Lind er skiftet til Pisa, og det er vi hamrende stolte over. Det betyder, at vi får en del af transfersummen, som vi vil kunne bruge til at udvikle klubben. John har givet interview til både DRP4 og Bold.dk, hvilket giver klubbens positiv omtale.
John har bedt vores klubrådgiver Palle om at forhøre sig internt hos DBU, mens også DBU Jura er sat på sagen. Efterfølgende er det undersøgt at Fifa håndterer solidaritets kompensationen, så det har lange udsigter med hvilke midler Hørning IF vil modtage. - Møder: Mødeprogrammet er fastlagt således frem til årsskiftet:
Bestyrelsesmøde mandag den 9. september 20:00-22:00
Bestyrelsesmøde mandag d. 7. oktober 20:00-22:00
Bestyrelsesmøde mandag d. 11. november 20:00-22:00
Bestyrelsesmøde mandag d. 2. december 20:00-22:00