Hørning IF Fodbold Inside
Vi ønsker at skabe et velfungerende fodboldmiljø med en aldersrelateret tilgang til den enkelte spiller. Vi arbejder med en ramme for udviklingen af den enkelte spiller fra U6-U19, så børnene møder passende udfordringer i klubben. Vores spillerudvikling tager udgangspunkt i den enkelte spiller frem for holdet, hvilket sker i et trygt og stimulerende miljø.
Vi ønsker, at vores miljø skal være kendetegnet ved:
- En pædagogisk tilgang hvor børnenes trivsel, tryghed og sammenhold er centrale
- Et læringsrum hvor spillerne ofte er i flow
- Et læringsrum hvor alle spillere har mulighed for at opnå og udforske ”nærmeste udviklingszone”
- Den individuelle udvikling kommer før resultatet
- Det giver mening for børnene at spille fodbold
- Åbne spørgsmål og konstruktiv feedback (specifik)
- Alle børn føler sig set, hørt og forstået
- Træneren arbejder efter aldersrelateret metodik og tilgang
- Træningen er effektiv i forhold til træning, stops og pauser
Vi anser forældrene som en væsentlig medspiller i det daglige liv i klubben, herunder opfyldelse af ovenstående kendetegn. Forældres opførsel (positiv som negativ) har en stor indflydelse på miljøet, herunder spillernes oplevelse og succeskriterie for deltagelse.
Det kan du læse meget mere om i vores "bibel" Hørning IF Inside
Der opfordres til, at hvert hold udpeger en holdleder, som kan virke som praktisk/administrativ leder for holdet. Formålet med en holdleder er at aflaste træneren og dermed sikre, at træneren kan fokusere på holdets træning, udvikling og kampe.