Referat - Bestyrelsen - November - 2024.
REFERAT
Til stede: John B. Nyholm, René Kühl, Michael Sørensen, Mark Jensen, Sebastian Køjner & Nicolai Graven
_____________________________________________________________
Dagsorden:
Pkt. 1: Godkendelse af referat
1) Referatet er godkendt
Pkt. 2: Valg af referent
2) Nicolai er valgt
Pkt. 3: Økonomi v. Rene
1) Fondsøgning - gennemgang af forslag og prioriteringer
Vi mangler 80.000 i sponsor kroner. John har lovet at få afklaring fra sponsor ansvarlig, da regnskabsåret snart slutter. Rene skal hurtigst muligt vide, om pengene skal afskrives.
Vi gennemgår liste projekt forslag. Rene forslår, at vi skal starte med at gå efter mindre projekter som f.eks. grill, robotplæneklipper og andet.
Følgende projekter er foreløbigt prioriteret:
- Måltavle - Kunstgræs.
- Grill til arrangementer.
- Opgradering af kunsten.
- Kiosk/bar ved bane 1/2. (Restaurering af container). Campingvogn.
- Opgradering af tribune.
- Foreningslokale(Klubhus) inkl. inventar.
Pkt. 4: Status ungdom v. Michael
Trænersituationen drøftes på flere årgange og muligheden for at finde hjælp.
Pkt. 5: Status senior v. Mark, Nicolai og Sebastian
1) Status på samarbejde med Stjær
Status på godkendelse af samarbejdet drøftes. Afventer DBUs endelige godkendelse.
Pkt. 6: Aktiviteter
1) Julecup
Rene giver status over tilmeldinger. U15-U17 af pigerne har efterspurgt deltagelse og der er fundet plads til det. De har fået at vide, at de selv skal skaffe de andre U15-U17-hold.
Mht. dommere, er der ikke stor opbakning fra seniorafdelingen, det skal der arbejdes videre med. Mange arbejder over julen, er på rejser og andet. Vi har forhørt os hos U19 og afventer svar. Michael undersøger med U17.
2) Evaluering af awardshow og afslutning af børn
3 ud af 10 årgange var tilmeldt. Derfor rette beslutning at afmelde. Det har desværre ikke været muligt at melde dato for afholdelse tidligere ud, da der skal afklares ledige tider med HIC.
Vi prøver at se om der er ledige tider til Januar/februar, da meget af forarbejdet er lavet. Alternativt anvende rådhusloftet. Kommunikation i god tid og prioritering fra årgangene er nøgle til success.
Pkt. 7: Organisering
1) Organisering af HIF, Ansvar og roller drøftes ud fra oplæg af John.
Der er for få frivillige til at løfte klubbens opgaver og gøre klubben attraktiv og holde de nødvendige arrangementer. Lykkes det ikke at finde mere hjælp med klubben lukke ned for arrangementer og tilskud mm. Derfor drøftes flere nye poster og besætningen af udvalg.
Organisering :
Ny udnævnelser :
Michael Sørensen udnævnes som ny næstformand efter Henrik H. Fuglsang stoppede.
Sebastian Køjner er ansvarlig for frivillige for Senior.
Ny poster :
Børneformand – mangler.
Frivillig koordinator – Børn/Unge.
Frivillig koordinator – alle årgange.
Der efterspørges især hjælp fra pigeafdelingen. Fortsat ingen repræsentation i Bestyrelsen.
Nye udvalg :
Ungdoms og børneudvalg. Michael Sørensen tager initiativ til at få det op at køre.
Forretningsudvalg senior. Oprettes for at varetager Hørning / Stjær fodbold samarbejdet.
Senior udvalg. Spiller repræsentanter skal findes.
Sammensætning af udvalg jf. slides.
Pkt. 8: Evt.
1) Bommen ved hallen
Der ønskes adgang til bestyrelsen, så bommen kan åbnes uden at involvere Rune eller Bent. John tager den videre.