Mødereferat 05.05.2025
Bestyrelsesmøde den 5. maj 2025
Hørning Idrætscenter
Toftevej 53A, 8362 Hørning
Til stede: John B. Nyholm, Michael Sørensen, Mark Jensen, Nicolai Graven, Sebastian Køjner
Fraværende: Rene Kühl
Der afholdtes bestyrelsesmøde med følgende dagsorden:
- Godkendelse af referat
- Valg af referent
- Økonomi
- Ny formand
- Status fra seniorafdelingen
- Status fra ungdomsafdelingen
- Nyt spilletøj
- Status fra sponsorudvalget
- Aktiviteter
10. Eventuelt
Referat fra bestyrelsesmødet den 5. maj 2025
- Godkendelse af referat
- Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
- Valg af referent
- Nicolai blev valgt som referent.
- Økonomi v/ René
- Punktet udgik, da René var fraværende.
- Ny formand – konstituering
- Michael blev konstitueret som formand fra tidspunktet for Johns afgang og frem til generalforsamlingen i februar 2026.
- Det blev besluttet at offentliggøre, at Michael er konstitueret som formand fra sommeren 2025 frem til generalforsamlingen i februar 2026.
- Fordeling af formands opgaver foretages senere.
- Status fra seniorafdelingen
- Der er ikke væsentlige nyheder. Sæsonen er godt i gang, og truppen oplever god harmoni.
- Stjærs Serie 5-hold har indvilliget i at deltage i fællestræninger tirsdag i Stjær og torsdag i Hørning – en ændring fra deres tidligere afvisende holdning.
- Kampene er velbesøgte med over 150 tilskuere pr. kamp – også til pokalkampe på hverdagsaftener.
- Status fra ungdomsafdelingen
- Michael har afholdt et konstruktivt møde med Børne- og Ungeudvalget. Det er besluttet, at der skal udarbejdes et kompendium til nye trænere med vejledning om kampklargøring, kontaktpersoner i bestyrelsen mv. Karina Jappe står for udarbejdelsen.
- Der er opbakning til afvikling af træningskampe på tværs af årgange. Simon og Karina kan kontaktes ved spørgsmål.
- Udvalgets arbejde roses – især indsatsen fra Michael fremhæves.
- Torben (U8) har modtaget information vedrørende opstart af en uafhængig fodboldskole udenom DBU. Der er mulighed for at søge støtte via Støtteforeningen. Torben arbejder videre hermed.
- Trænermøder afholdes fremadrettet to gange årligt (august og marts) for U6–U11.
- Michael har sikret de sidste trænere til årets fodboldskole.
- Tøj
- Der er styr på beklædning: spillertrøjer, træningssæt og trænertøj. Enkelte sponsorater mangler stadig afklaring.
- Seniorafdelingen ønsker mulighed for at finde egne hovedsponsorer med henblik på at finansiere spillersæt. Superbrugsen har maven i hele klubben.
- Status fra sponsorudvalget v/ John
- Der er mulighed for at sælge sponsorat på Bane 1 – erfaringer fra Stjær viser, at det kan være attraktivt.
- John overvejer at fortsætte sponsorarbejdet efter sin afgang som formand.
- SuperBrugsen er igen hovedsponsor for Hørning IF og der er indgået 2 årig aftale.
- Der er indgået partner aftale med IF Forsikring. Det er planen, at de deltager ved Pinsecup og promoverer deres produkter.
- Schweizerbageriet oplever manglende synlighed som sponsor. Dette søges forbedret ved at indgå en aftale på lige fod med andre sponsorer.
- Aktiviteter
- Pinsecup: Status på opgaver og tilmeldinger. Der er udfordringer med frivilligbemanding om lørdagen pga. sportsfest i Stjær, hvor alle tre seniorhold spiller. Der er derfor ingen seniorspillere til rådighed i Hørning den dag.
Michael har kontaktet John Hove vedr. opsætning og nedtagning. John H. har oprettet en tilmelding på Kampklar. - Næste møde om Pinsecup afholdes 26. maj. Tilmeldingsfristen til selve cuppen er 15. maj.Mark undersøger el-tavle hos Dan Bertelsen.
- Rune kontaktes vedrørende adgangskode til bommen (jf. Zacho-episoden).
- Kampfordeler skal melde ud på DBU-appen, at Bane 1 ikke er en træningsbane.
- Evaluering af Bambusa: Samarbejdet har givet god indtjening for klub, holdkasser og Bambusa. Det overvejes at gentages i 2026.
- Eventuelt
- Nye bestyrelsesmedlemmer: Søren Høllund Sloth og Rikke Møller (U15-piger) har påtaget sig opgaven som koordinatorer for pigeafdelingen. De deler opgaven imellem sig.
- Der arbejdes på en frivilligtrøje til Pinsecup 2025 i samarbejde med Sport24 (sponsor: Troels). Mark følger op.
- Næste møde er mandag den 16. juni kl. 19:00.
Hilsen Bestyrelsen.