Menu

LÆS BESTYRELSENS MØDEREFERAT FRA DECEMBER

image
01. december 2025 kl. 23:49

Bestyrelsesmøde den 1. december 2025

Rådhusloftet
Rådhuspladsen 1
8362 Hørning

Tidspunkt: 19.00-21.30

Til stede:
Michael Sørensen (MS)
Rene Kühl (RK)
Mark Jensen (MJ)
Nicolai Graven (NG)
Viktor Frandsen (VF)

Afbud:
Rikke Møller (RM)

-

Godkendelse af referat

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Status fra seniorafdelingen

Det nye serie 5-hold har fået en rigtig fin opstart med én kamp og en del flere træninger under bæltet. Kampen fik dog ikke det ønskede udfald, men gejsten var der heldigvis stadig. Mathias Hjarsbæk har et godt øvelsesrepertoire, og drengene møder trofast op. Vi regner med at have mellem 35-55 seniorspillere, når sæsonen starter i marts. Det forventes, at antallet af seniorspillere vil ligge mellem 35 og 55 ved sæsonstart i marts. Den foreløbige holdfordeling er som følger: Serie 3 (11-mands), Serie 4 (11-mands) og Serie 5 (8-mands).

MJ tager kontakt til Kenneth Baggesgaard.

Status fra ungdomsafdelingen

Henrik Jacobsen har udarbejdet en oversigt over venskabshold på tværs af klubberne. Der lægges op til, at hver klub er vært for sit venskabshold to gange årligt og tilsvarende gæst to gange. Trænerne koordinerer datoerne indbyrdes og indsender oplysningerne til Henrik Jacobsen. MS udsender information til trænerne umiddelbart efter bestyrelsesmødet.

Status fra pigeafdelingen

Punktet udgår, da RM er fraværende.

Tøj

MS og NG har afholdt møde med Thomas fra Sport24 vedrørende den samlede tøjsituation. Forsinkelsen skyldtes en række interne og eksterne forhold, herunder klubbens sløve proces i forbindelse med sponsorater samt fejl hos Sport24’s trykkeri. Fremadrettet forventes disse udfordringer minimeret, idet klubben ikke skifter tøjmærke ved næste indkøbsrunde, og processen for tøjbestilling iværksættes tidligere end i år. Derudover er klubbens nye webshop nu aktiv. Her kan der bestilles træningsdragter, t-shirts, hoodies, jakker, tasker m.m. til både træning og fritid. Webshoppen vil blive markedsført via DBU og Facebook.

Julecup

Der er på nuværende tidspunkt 194 tilmeldte hold. Tilmeldingerne til U6-rækken er begrænsede, mens U10A-rækken er blevet lukket på grund af kun to tilmeldte hold. Kasper Borch fremsender en oversigt over kamptidspunkter, som grundlag for udarbejdelse af en bemandingsplan. U15 Drenge tildeles opgaven med opsætning af bander, mens seniorafdelingen flytter fire 7-mandsmål og fire 3-mandsmål ind i hallen efter deres træning den 18. december. RK kontakter Henning vedrørende lån af små bander fra Hørning Floorball. Medaljer er bestilt, og vi afventer det endelige antal puljer med henblik på bestilling af pokaler. MS og RK varetager stævnelederfunktionen den 27. og 28. december, mens seniorafdelingen har ansvaret den 30. december. Datoen den 29. december mangler fortsat bemanding.

Opfølgning på opgaver og projekter

Fremadrettet skal alle bookinger af VEO-kameraet ske via veo@teamhif.dk, hvor tidsrummet for brug angives. VF har det samlede overblik for at sikre, at dobbeltbookinger undgås.

Eventuelt

Luk