Menu

ET SÆRLIGT FODBOLDHOLD I HØRNING?

image
07. oktober 2025 kl. 13:42

I Hørning IF Fodbold ønsker vi, at der skal være plads til alle børn – også dem, der har brug for lidt andre rammer for at trives og finde glæden ved spillet og fællesskabet.

For nylig blev vi kontaktet af en mor med et varmt og inspirerende ønske: at skabe et fodboldhold for børn med særlige behov. Det er en idé, vi i klubben bakker fuldt ud op om, og som vi rigtig gerne vil være med til at gøre til virkelighed. Vi ved, at der findes lignende initiativer under DBU’s “En del af holdet”, men de nærmeste hold ligger et godt stykke væk. Samtidig hører vi, at flere børn i området står i samme situation: De elsker bolden, men har brug for et andet tempo og mere rummelighed.

👉 For at kunne tage næste skridt har vi brug for jeres hjælp: Hvor mange børn i Hørning og omegn kunne have glæde af et sådant fællesskab? Er der måske allerede nu nogen, der kunne se sig selv som spiller, forælder eller frivillig hjælper/træner?

Send en mail til bestyrelsen@teamhif.dk, for at tilkendegive din interesse. Og del gerne budskabet, hvis du kender nogen for hvem opslaget kunne have interesse.

Luk