Menu

Nyt unikt samarbejde imellem Macron og Hørning IF Fodbold.

image Unikt samarbejde med Macron Store Kolding.
11. november 2022 kl. 19:15

Nyhed. 

Macron – Store Kolding indgår unikt samarbejde med Hørning IF Fodbold om at levere spillertøj frem til sommeren 2025. Hørning IF er stolte over dette samarbejde, som skaber nogle muligheder for ’custom made design’ som der ikke er set før. Hørning IF vil få mulighed for at skabe et spillersæt som ingen andre har, i meget høj kvalitet. Ud over dette indeholder aftalen også retten på salg materialer(bolde mm.) og sportspleje.

Macron er en meget spændende tøj leverandør, som er forholdsvis ny i Danmark. Mærket er italiensk og udmærker sig ved den høje kvalitet og altså muligheden for at skabe et unikt design. Macron tilbyder at sælge alle deres produkter igennem deres webportal, med direkte levering til vores medlemmer. Hvilket giver mulighed at Hørning IF kan udarbejde kampagner både til egne medlemmer, sponsorer, forældre og byens borgere.

Som det første skal vi have skabt et design og her vil vi gerne involvere klubbens medlemmer. Derfor vil der snarest blive igangsat en Facebook konkurrence, for at få inspiration til designet. Herom nærmere information. Fra sommeren 2023 vil det nye spillersæt kunne bestilles og vi vil selvfølgelig informere nærmere om dette til den tid.

 

Hilsen tøjudvalget. 

Ja, vi bruger også cookies. Det gør vi for at få vores hjemmeside til at fungere optimalt for dig. Cookies er ikke en ufin tackling bagfra hos os :-)
Læs vores privatlivspolitik her
Luk