Menu

Ny sportschef

image Andreas Smedegaard er ny Sportschef.
02. januar 2024 kl. 14:04

Kære trænere og spillere, 

 

Hermed velkommen til vores nye sportschef Andreas Smedegaard, som tager over efter Jens Ø. Nielsen. 

Andreas er 39 år, samlevende og har en datter på 12 år. Andreas bor i Lystrup. 

Andreas har en Uefa B-Licens og masser af erfaring som både spiller og træner. 

Andreas har har trænet senior i ASA(serie 1), Viby IF(Serie 2), JAI (Serie 2) og TRIF - Jyllandsserie. Som ungdomstræner har han trænet i Hedensted - Liga 1 - U19 og været transitionstræner. Jobbet i Hedensted er det seneste. 

Andreas sætter selv lidt ord på jobbet : 

- Jeg tror på, at der er en masse uudnyttet potentiale i klubben. efter samtaler med klubben har jeg fået bekræftet, at potentialet for mere udvikling er til stede, men der har manglet hænder til at føre det ud i livet. Nu kommer jeg, og så må vi se, hvad det kan blive til. Måske er der flere ideer, end vi kan realisere, og derfor bliver den første opgave at lave en plan for hvad der skal ske.
 
Hørning IF har et unikt setup med blandt andet med en spændende strategi og masser af sponsorer, der bakker op. Klubben har nogle gode værdier, et flot medlemstal og gode faciliteter. derudover er klubben jo ekstremt ambitiøst. Alt det vil jeg gerne være med til at udvikle yderligere, men ja - tiden er en faktor, for vi driver altså stadig en amatørklub baseret på folk, der arbejder med alt muligt andet til daglig, og ligesom alle andre foreningen har Hørning IF også brug for endnu flere frivillige, der har lyst til at give en hånd med.
 
Det er derfor, det er vigtigt for mig at påpege det faktum, at vi er en breddeklub på amatørniveau. Udvikling tager bare tid, og vi har lovet hinanden, at det er okay. Når det er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg træder ind ad døren med den helt store klaphat på hovedet, for jeg tror virkelig på det her projekt.
 
Klubben har en flot opbakning fra lokalsamfundet, og folk er kommet i klubben, fordi den giver dem en masse socialt. De unge får sunde værdier med sig videre i livet gennem sporten, og de lidt ældre, som måske kommer og ser kampe i weekenden, kan glæde sig over nogle hyggelige timer sammen med folk, de deler en interesse med.
 
Vi skal have tilskuer på lægterne. Det er sådan noget, der gør en klub synlig, og det binder folk sammen om et positivt fællesskab. Det er den slags, der driver mig i det her. Alt det der skal vi have mere af.
 
Ansættelsen af mig som sportschef er et signal fra klubben om, at den ikke er tilfreds med den nuværende placering i ungdoms/serierækkerne.  Med min erfaring og ballast skal vi have styrket det sportslige setup i klubben.
 
Jeg vil primært komme til at koncentrere mig om det sportslige for børn og unge i klubben om udviklingen af spillere til at få et attraktivt seniorniveau i klubben. Det handler om sparring med trænerne, og det handler om få spillerne til at rykke sig i den rigtige retning. Fodbold på højt niveau skal være guleroden.!
 
Der skal skabes klarhed over spillermaterialet, spillestil, ambitioner og fremtidsplaner, og der skal kigges frem mod næste sæson både på dén front og på trænersiden.
 
Man kan som breddeklub gøre en masse ting, der egentlig hører hjemme i en eliteklub. Vi kommer til at hente inspiration fra klubber på højere niveauer, som vi så vil kopiere i mindre skala. Rent geografisk ligger Hørning, som jo er en voksende by, godt placeret i et område, hvor vi både kan tiltrække dygtige spillere og velvillige sponsorer, som til gengæld skal opleve det som værende attraktivt at lægge penge i Hørnings klubkasse.
 
På den længere bane skal de unge på talenter, kunne se meget klart, hvad de kan opnå, hvis de tager fodbolden seriøst og sigter efter en plads på klubbens bedste seniorhold. Jeg kommer til at være tæt på staben og trupperne. Jeg kommer til at være med omkring træningerne og omkring kampene. Jeg kommer til at være med i evalueringen omkring, hvem vi skal bringe ind og hvem, vi ser har potentiale.
Derudover skal vi have sat transitionsarbejdet til at blive seniorspiller i system, dette skal ligeledes udvikles i tæt samarbejde med seniorafdelingen.
 
Der skal være en gulerod hele vejen ned igennem systemet, og den gulerod hedder første- og andetholdet med fodbold på et højt niveau. Det er det, ungdommen skal stræbe efter at blive en del af. Det betyder ikke, at alt andet er ligegyldigt eller ikke prioriteret, jeg ser også gerne at Hørning få genskabt et godt kvindefodboldhold.

 

Vi håber i vil tage rigtigt godt imod Andreas - Velkommen til. 

 

Hilsen Bestyrelsen. 

 

 

 

Ja, vi bruger også cookies. Det gør vi for at få vores hjemmeside til at fungere optimalt for dig. Cookies er ikke en ufin tackling bagfra hos os :-)
Læs vores privatlivspolitik her
Luk